Træskilte
Se vores store udvalg af træskilte herunder og læs mere om træskilte nedenfor.
- Pris 100,00 DKK - 200,00 DKK Fjern denne vare
Se vores store udvalg af træskilte herunder og læs mere om træskilte nedenfor.
Træskilte med tekst i form af citater, gode leveregler – eller måske bare med praktisk information om, hvad der gemmer sig bag en dør – er populære som aldrig før. Træskiltet er nok verdens ældste medie for skriftlig kommunikation. Det var nemt for de tidligste folkeslag at ridse et budskab ind i – eller skrive på med et kridt, en plantefarve, eller hvad de nu havde for hånden. Budskabet kunne bare være en simpel pil eller anden figur, der gav en klar og forståelig besked til dem, som så skiltet. Så træskiltet har sandsynligvis eksisteret længe inden vi fik et egentlig skriftsprog.
I dag er træskilte stadig populære. Såvel udendørs som indendørs. De giver et mere rustikt, romantisk og oftest lidt vintage indtryk, der er med til at understrege den stemning eller det look, du gerne vil give det sted, hvor du sætter træskiltet op.
Derfor skal du vælge et træskilt med tekst
Du skal vælge et træskilt, hvis du vil have:
- Et skilt, der er nemt at sætte op på mange forskellige underlag
- Et holdbart skilt, der er nemt at rengøre, støve af og vedligeholde
- Et skilt, der formidler et budskab eller et citat, som du holder af
- Mulighed for at sætte citater på væggen, der er nemme at fjerne
Træskilte med citater
Alle har – eller falder før eller siden over – et godt, eftertænksomt eller sjovt citat eller en leveregel, som de gerne vil mindes om i hverdagen. Til det formål er træskilte velegnede, fordi de er nemme at sætte op overalt, nemt kan fjernes igen eller flyttes, og er robuste nok til at modstå hverdagens udfordringer – både inden- og udendørs.
Citaterne kan have lige den længde, det skal være. For træskilte kan produceres i alle størrelser, fordi træet er både solidt og nemt at skære til. Samtidig giver forskellige skrifttyper og farver mulighed for at skabe lige præcis den stilart, der passer præcist til din indretning.
Hvorfor er citater så fascinerende
Et godt citat rammer med velvalgte ord lige præcis den følelse, stemning eller læring, som du kan nikke genkendende til. Eller som giver mening og retning for dit liv.
Gode citater kan findes mange steder, lige fra barndommens Peter Plys citater om livet i Hundredemeterskoven over citater om kærlighed og til citater om livet. Det kan også være sjove citater, der løfter humøret på en grå og trist dag, eller søde citater, der minder dig om, at du stadig er lige vidunderlig og fantastisk, selv om du måske ikke lige kan se det i dag.
Citater findes til stort set enhver situation og en hver person. Det er det, der gør citater så rammende, brugbare og fascinerende.
Sådan hænger du dit træskilt op
Alle træskilte fra NiceWall.dk leveres i en god, solid kvalitet og er klargjort til nem ophængning. Oftest er der to ophæng på bagsiden af skiltet, så det kommer til at hænge solidt på væggen, der hvor du sætter det op.
Derfor er det vigtigt, at du får boret hullerne i væggen, så skiltet hænger lige, når du sætter det op. Det gøres nemmest ved at måle afstanden mellem ophængningsøsknerne med en lineal, bore et hul på væggen og måle den samme afstand op til det andet hul og tjekke, at hullerne er i vatter.
Hvis du har brug for en meget nøjagtig placering af dit skilt, er der her en mere udførlig beskrivelse af, hvordan du kan gøre det:
Sådan gør du:
- Start med at finde det sted på væggen, hvor skiltet skal hænge. Afmærk det sted på væggen, hvor af midten af toppen på skiltet skal være.
- Find midten på skiltet ved at måle bredden og dividere med to. Mål derefter resultatet af beregningen fra den ene kant i toppen af skiltet og sæt forsigtigt et mærke på topkanten af skiltet med en let blyantsstreg. Krydstjek ved at måle afstanden fra midtermærket og til den anden side af skiltet. De to mål skal gerne være ens.
- Mål derfra afstanden ud til hver af ophængene, samt hvor langt ned fra toppen på skiltet, disse er placeret. Husk at måle det sted på ophænget, hvor skruerne på væggen kommer til at sidde.
- Foretag derefter den samme opmåling på væggen målt fra det toppunkt på skiltet, som du har markeret på væggen. Markér de to punkter og tjek med et vaterpas, at de to huller sidder lige.
- Bor nu hullerne, sæt rawlplugs i væggen, hvis det er en gasbeton- eller stenmur. Skru derefter skruer i muren. Husk at tjekke, om hovedstørrelsen på skruerne kan komme gennem øsknerne på ophænget.
- Nu bør du kunne sætte skiltet op, så det sidder perfekt lige der på væggen, hvor du har tænkt det. Tjek eventuelt overkanten af skiltet med vaterpasset. Er den ikke helt lige, kan du eventuelt rette lidt på vinklen på skruerne, så de kommer lidt højere op eller lidt længere ned.
Er der kun en ophængningsøsken bag på træskiltet, borer du bare et hul i væggen, der hvor skiltet skal hænge. Sæt en rawlplug i hullet, skru en skrue i og hæng så skiltet op. Så er det klaret.
Nu kan du glæde dig over, at du har fået hængt dit nye skilt op, så det sidder lige – og lige der hvor du ville have det. Nu bliver det spændende at høre, hvilke kommentarer folk kommer med, når de ser dit nye skilt.
Træskilte til gode priser
Når du handler hos NiceWall.dk, handler du med folk, der er vilde med vægudsmykninger. Vi har et stort udvalg af wallstickers, emaljeskilte og fototapeter og flotte træskilte som dem, du finder her på siden.
Bestil nu. Så går der kun et par dage, før du modtager dit nye, flotte træskilt forsvarligt emballeret og lige klar til at hænge op på væggen.